Vi har været på en uges ferie, og det har været en rigtig god ferie! Tidligere ferier med Pelle har ikke været nogen særlig succes. Han har ikke kunnet finde ro, og vi har ikke slappet det mindste af, fordi vi bare har krisestyret hver eneste dag. Derfor snakkede vi meget om, om vi overhovedet skulle på ferie, og hvad vi skulle prøve. Vi var ret hurtigt enige om camping, vi snakkede allerede sidste år om, at det da kunne være dejligt at have en lille campingvogn, så vi ville prøve at leje en campingvogn. Vi var så for sent ude til at finde sådan en, så vi endte med at leje et på forhånd opslået familietelt på Trelde Næs campingplads nord for Fredericia. Det var et godt valg! Vejret artede sig udmærket, der var ikke meget regnvejr. Vi boede lige ved siden af en legeplads, så ungerne var derovre flere gange om dagen, der var ikke alt for tætpakket, der var badeland, strand og daglige traktorture rundt på pladsen. Ungerne var nærmest glade fra morgen til aften, var på legepladsen, lege med sæbebobler, læste bøger, så en enkelt film en træt dag, var et par gange i badeland, nåede tre ture med traktoren plus en til nærmeste fritidslandbrug med heste og får, prøvede at blive trukket rundt på en hest, var ude og cykle på store mooncars og alt muligt andet. Turen til Givskud var ikke nogen succes, det skal vist lige vente et par år, før de kan se det sjove i det. Dyrene var vist for langt væk, og når det sjoveste sådan en dag er en tur med en traktor forklædt som tog, er det vist lidt skudt ved siden af. grin  Om aftenen kunne Jesper og jeg sidde og snakke og læse, drikke en enkelt sjus og lige tjekke dagens nyheder på det trådløse.

image image

Vi er ikke blevet mindre begejstrede for tanken om en lille campingvogn, for campingplads var altså hyggeligt. Selv det at trave op og vaske op og sludre lidt med de andre er hyggeligt. Det biver spændende, hvornår vi får os sådan en tingest. grin

 

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha