Næh, vi har tværtimod fået en orkan gennem familien. Pelle taler ikke så godt, og derfor kom der en talepædagog ind i billedet for nogle måneder siden. Han nægtede at samarbejde, så derfor kom der en psykolog ind over også. Hun har så gjort sig sine observationer, og hun mener, at Pelle har en kontaktforstyrrelse. Vi har længe haft på fornemmelsen, at noget har været galt med Pelle – at han på en eller anden ikke er alderssvarende. Han taler ikke ret godt, og han taler kun om meget konkrete ting. Han leger stort set ikke med andre børn, kun ved siden af. Han elsker at kigge på og tale om hjul. Han bliver meget nemt fustreret, og han kan ikke overskue så meget, så vi har mange daglige skrigeture.

Han skulle have startet i børnehave i tirsdags, men heldigvis var hans plads i dagplejen ikke taget, så det tog ikke lang tid at lave det om, så der bliver han indtil videre – det er hans trygge base, hvor han nærmest altid er glad.

Alting er meget nyt – sidste onsdag gik vi fra at tro, at hans vanskeligheder bundede i periodiske problemer med at høre pga. mellemørebetændelse, og så til at tale om udviklingsforstyrrelse, at høre specialinstititution nævnt som en mulighed og tale om, at han skal enten henvises til PPRs basisteam (Pædagogisk-psykologisk rådgivning) eller børnepsykiatrisk.

Psykologen spurgte, om ikke det er hårdt at være forældre til Pelle. Tjoh, det er det vel, men hvad ved vi – det er vel altid hårdt at have børn, og han er vores første, så vi ved jo ikke bedre. Og han har jo altid været stædig.

Man siger jo, at man ved sygdom og den slags skal holde sig fra nettet – hvis man googler
på kontaktforstyrrelse, kommer man ind og læse om autisme, så det giver da ikke mindre at bekymre sig om, for der er meget, der passer på ham – i en grad, der får nakkehårene til at stritte. Der er heldigvis også meget, der IKKE passer på ham – man har masser af kontakt med ham, han smiler til andre, man kan også få et kys og et kram, og han er bestemt ikke ligeglad med, om vi er der eller ej. Så det er slet ikke “helt galt”, om man så må sige.

Men det forklarer en del, trods alt. Så nu ved vi, at hvis der er noget, han ikke vil gøre (og ikke griner), er det nok, fordi han ikke kan overskue det og ikke, fordi han vil være på tværs. Vi har længe haft en bærbar og en film med til ham, når vi skulle noget – f.eks. til konfirmation, som vi var det i lørdags. Men nu er forskellen bare, at hvor vi før gjorde det mest for at give os fred, fordi han ellers hænger i gardinerne og skriger, er det nu mest for at give ham ro ved at lade ham være i den “verden”, han kan overskue. Det tog f.eks. heller ikke 30 sekunder at beslutte, at han ikke skulle med i kirke til konfirmationen. Vi har helt smidt “Det bør en treårig da kunne finde ud af”-åget, og jeg er i bakspejlet glad for, at vi ikke har skældt ham alt for meget ud gennem tiden.

Der er mange kameler, der skal sluges, og der rendt en del tårer siden sidste onsdag – for sent i seng, sove dårligt, dybe panderynker. Men det kan jo kun blive bedre herfra, og han skal jo nok få et godt liv alligevel. Det bliver bare et andet liv, end vi havde tænkt os. Og så han jo stadig vores lille Pellemus. grin

  7 Responses to “Stilhed på bloggen betyder ikke stilhed i det lille hjem”

  1. Det var noget af en mundfuld, Anne. Jeg håber I trods alt det nye og fremmede også er i stand til at tænke, at dette her ender som en hjælp til Pelle, som har det svært.

    Jeg tror, at livet sammen med Pelle bliver lettere, nu hvor I får ord på alt det, som hidtil har været svært for ham og jer. Jeg ved, at det er svær kost I får serveret lige nu, men jeg ved også, at der er lys forude og dette her ender godt for jer allesammen. Jeg håber I fnder kræfter ved at vide, at uanset hvad eller hvordan, så er han netop stadig jeres lille Pellemus, som I jo ikke elsker mindre af den grund. Han er stadig lige dejlig og sjov uanset hvilken livsudfordring han er blevet udstyret med. Han er, som jeg har læst det, en dejlig dreng, som bringer jer daglige glæder. Det vil han jo blive ved med, uanset hvad fagkundskaben ender med af resultater.

    Jeg sender jer varme tanker.

  2. Det lyder som en hård omgang, med mange tanker at tænke.
    Jeg synes du tager det flot, og det kan jo være en lang proces, at acceptere virkeligheden når den gør så forbandet ondt.
    Det er bare så vigtigt at accepten kommer i tide, så Pelles liv ikke behøver blive sværere for ham end højst nødvendigt. Heldigvis er der dygtige mennesker, som ved hvad han har brug for… og gudskelov for, at hans behov er blevet opdaget allerede nu.

    Jeg håber det bedste…

  3. Sikke dog en masse og sikke dog en masse nye indtryk I skal tage til jer. Det tager tid og dem tid må I give jer selv.

    Nu spørger jeg sådan lidt åndssvagt, men er der slet ingen mulighed for at mellemørebetændelsen kan spille en rolle i forhold til hans udvikling?

  4. Liselotte: Ja, det er en ordentlig mundfuld – men nu har vi vist nået orkanens øje og kan trække vejret et par dage. På torsdag kommer psykologen på besøg og har skrevet sin rapport færdig, og selvom hun ikke vil stille en diagnose, så har hun sine anbefalinger klar. Og så kommer orkanen til at rykke igen. D. 21. kommer en børneungelæge for at observere ham – og så rykker den nok igen. Men efterhånden bliver vi vel klogere, så vi står bedre fast.

    Stine: Tak – jeg skifter lidt mellem at være rolig og så slet ikke være rolig. Det tog nogle dage, for chokket helt ramte mig.

    Frederikke: Næh, ingen spørgsmål er åndssvage. Psykologen mente, så vidt jeg husker, ikke at der var nogen sammenhæng. Men man kunne da sagtens forestille sig, at det ikke har hjulpet, hvis knægten ikke har kunnet høre i perioder. Men desværre kan man jo nok ikke give mellemørebetændelse skylden for, at han f.eks. i en alder af 3 år og 2 måneder ikke kan finde ud af en test, som 2-årige normalt kan løse. 

    Tak for alle jeres tanker. grin  Og ja, kræfterne skal vi nok finde. Fandme.

  5. Held og lykke! Hvadenten det er Asperger, autisme eller noget helt tredje.
    Ofte hjælper det faktisk at få sat en label på – så kan man få sat sine tanker, ideeer og frustrationer ind i en klarere sammenhæng.
    Og jeg er sikker på, at vi kan hjælpe med nogle film med en masse hjul på i røg og damp herovrefra (Jens er stadig igang med at finde de bedste futfut-filmklip frem til en Pelle-DVD)!

  6. BOM! Det var en ordentlig én at skulle forholde sig til.
    Fra at synes at éns barn er lidt af en prøvelse (kender det jo wink), og så til at skulle erkende, at der måske er tale om en decideret afvigelse, der måske endda har et helt navn..!
    Men selvom alt pludselig er helt anderledes, så er Pelle jo, som du selv siger, bare Pelle. Men nu med mulighed for specialiseret støtte. Det er jo da kun positivt.
    Pøj, pøj med de nye tanker i det nye landskab..!

  7. Han er nemlig stadig jeres Pellemus, og det er vigtigt at holde fast i;-) Som vi har snakket om, så skal det nok gå, det hele;-) Kram og god weekend;-)

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha