image

Et par bukser til Pelle. Bredriflet sort fløjl foret med noget tyndt jersey og kantet med denim. Det meste er rester fra lageret – jeg var kun nødt til at købe noget jersey til foret, og det blev fra Stof og Stils 30-kroners-kasse.

image

Pelle er den sidste måned blevet aldeles vild med Shrek. Han kunne se den mange gange om dagen, hvis han fik lov, hvilket på den ene side er ret skidt, fordi det er en autisme-rille at se det samme igen og igen, men omvendt taler han om, hvad der sker i filmen, og han opdager mere og mere i filmen. Men om ikke andet så jeg så i Stof og Stil, at de havde stof med Shrek-motiv til 100,-/m. Jeg købte så 86 cm, fordi det lige passede med en stribe af mønsteret, og efter flere overvejelser blev det til et slumretæppe med tungt mellemfoer og klar blå bagside. Skal et slumretæppe ikke være sådan et tungt et, der tynger godt ned i sofaen? Han har en del sengetøj, så det behøvede ikke at være det, og hvis han ser mest på Shrek-motiverne i vågen tilstand, har han vel også mest fornøjelse af dem der.

Desværre er Simon også ret vild med tæppet, så det blev hurtigt bestemt, at det skulle være til dem begge to, og så må jeg se at få syet et mere, som også er til dem begge to…

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha