“4 meme” florerer i blogland – splejsen stod på lur efter mig…

Fire jobs jeg har haft:
1. Kasseassistent hos SPAR i sommerferien mellem Ukraine og Odense.
2. Computerhjælper for handicappede – det er jeg stadig med mellemrum.
3. Supporter og uddannelseskonsulent hos TDC – der var jeg i otte år, og det var fedt langt det meste af tiden. Jeg lærte meget om at være på en arbejdsplads, en umoden organisation, en moden organisation, umodne ledere, modne ledere og ikke mindst vigtigheden af gode kolleger og mening i det, man laver.
4. HR- og kursuskonsulent hos et telemarketingfirma – kort og pinefuldt.

Fire film jeg ku’ se igen og igen:
1. Øh …
2. Øh …
3. Øh …
4. Jeg ser sjældent film flere gange. Meget sjældent mere end to gange med år i mellem.

Tænk, det lyder, som om jeg ikke gider at se film – men det gør jeg! Måske der bare ikke er grund til at købe dem?

Fire steder jeg har boet:
1. Stilling ved Skanderborg – min barndomsby. Mine forældre solgte huset, da jeg var 21 år, og det tog mig flere år at komme mig helt over det.
2. Zaporozhye, Ukraine – der boede jeg i 9 måneder sammen med min storebror.
3. Odense – jeg flyttede til Odense og begyndte på universitetet, da jeg kom hjem fra Ukraine. Det var et temmeligt ensomt år, og jeg valgte heldigvis at flytte tilbage til mere vante omgivelser. Men Odense er nu en dejlig by.
4. Århus – først boede jeg nogle år i en stor lejlighed på Frederiksgade, hvor Jesper også senere flyttede ind, men så fik vi en fiks idé med at købe et hus, så det gjorde vi og endte i Holme. Om et år er vi i Tranbjerg, og det er trods alt stadig Århus.

Fire TV-shows jeg godt kan lide at se:
1. Rabatten
2. Hammerslag
3. Kontant
4. Nanny 911 og andre familieopdragelsesprogrammer – man kan altid blive klogere!

Fire steder jeg har været på ferie:
1. Barcelona – studietur med gymnasiet i 2.g. En rigtig god tur med rigtigt mange vanvittige indfald. Turen blev dog lidt ødelagt for mig af et forstrakt ledbånd i foden.
2. Ægina, Grækenland – første ferie med Jesper. Min eneste ægte charterferie indtil videre.
3. Skotland – bryllupsrejse med Jesper, hvor vi kørte rundt i Skotland. Det var en dejlig tur, men det var ikke vejret og køreturenes skyld.
4. Rusland – der har jeg været mange gange efterhånden. Det er mit andet land, jeg føler mig på en sær måde hjemme, når jeg sætter foden på russisk jord. Jeg ved ikke, hvad jeg har det i efterhånden, for mit russisk er rustent, men … fornemmelsen er der.

Fire websites jeg besøger dagligt:
1. jp.dk
2. Blogbot
3. DMI
4. Google

Fire favorit-retter:
1. Lasagne
2. Rullekebab med stegt kylling
3. God god, beskidt oksekødsbøf – næsten gennemstegt
4. Boller i karry

Fire steder jeg godt gad være lige nu:
1. Et varmt sted med varme kilder og en hær af wellness-folk, hvor man ikke skulle bevæge sig ret meget.
2. Øh …
3. Øh …
4. Jeg har ikke så meget lyst til at være andre steder end hjemme lige for tiden. grin

Fire bloggere jeg “tagger” (fordi de er seje):
1. Jeppe Abildskov
2. Frederikke
3. Ekatarina
4. Nilleper

  One Response to “The 4 meme”

  1. Mellem Ukraine og Odense..?
    Eh, hvor er det lige det er? Et sted omkring Baltikum..?

    (Fattede den i anden omgang – at det var en tids-indikator og ikke en sted-indikator grin

    Tak fordi du gad lege med! grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha