I dag var jeg på suppestegogis med tidligere kolleger fra skobranchen, Linda og Signe. Eneste indvending mod caféen er, at de staver “laks” og “okse” med x – lax er altså ikke en fisk, og oxe er et efternavn. Maden var fin nok.

Jeg tror ikke, at jeg har grinet så meget og så inderligt i mindst en måned. Jeg kan mærke det i maven endnu, og det var virkelig tiltrængt. Vi havde en “kaffeaftale”, og tidspunktet blev sat til 12:45, og jeg tænker mig overhovedet ikke om, da jeg spiser lidt frokost, inden jeg tager afsted. Det havde nok været naturligt at tænke “frokostaftale” i stedet. Nå, men jeg tager forskud på aftensmaden og spiser en anden omgang frokost sammen med de to andre, og så griner vi ellers igennem i to timer, mens vi taler om jobsøgning, gourmetmad, det stik modsatte af gourmetmad, lidt om skobranchen, lidt om mænd og lidt om alt muligt. En skøn eftermiddag. Det kan kun blive godt, når vi skal mødes med den gamle skobranche om to uger.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha