Der er INTET formildende over tandfrembrud hos små børn. INTET! Hvorfor i alverden skal det gøre så dælens nas på de kære små, og hvorfor følges det ofte af hoste og snot? Simon (og dermed hans forældre) er hårdt plaget i disse dage. Og tanden er stadig kun en meget øm bule i gummen. Der er lang vej endnu, er jeg bange for. Panodil og Dolodent hjælper ingenting. Gah.

Bortset fra det havde vi en fin jul, men jeg må sige, at jeg aldrig gør det igen. Mange mennesker, to hunde (der væltede juletræet, da de kom op at slås) og mange-mange gaver på for lidt plads. Og så først gaver, da vi havde spist – Pelle kunne slet ikke forstå, at alle gaverne ikke var til ham(!), så vi brugte resten af aftenen på at brandslukke hans frustrerede, hysteriske anfald. Vi bliver nødt til at gøre noget andet næste gang, for det gør jeg bare ikke igen. Nå, første juledag drog vi af til svigermekanikken og blev der til dagen efter, og så HJEM til egne senge, ikke mere bilkørsel og fred og ro. Pelle havde lidt feber i julen, jeg havde ondt i bagen som bare pokker, så nogle fridage var tiltrængte. grin  Og I GUDER, hvor skal man have meget med sig rundt – indrømmet, vi kunne måske klare os uden dyner og så låne os frem, men jeg kan altså så godt lide min egen dyne. Men vi er glade for vores tagboks, når vi sådan skal afsted!

I morgen kommer tre mand og to børn til nytårsaften – det bliver fredeligt og rart, er jeg sikker på.

  One Response to “TÆNDER!”

  1. Hold da op, sikke en omgang! Først en jul som den du beskriver, og så en omgang med ny tand. Du trænger til en rigtig god nytårsaften og ro og fred på hjemmefronten, så det sender jeg dig hermed;-) Godt nytår;-)

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha