Operationen i går forløb som planlagt, ingen ko på isen der. Men for DÆLEN, det er noget af en omgang. Jeg var hele dagen i går om at komme nogenlunde op til overfladen igen – jeg pivfrøs, men så fik sådan en varmeblæser ind under dynen, og fire timer senere havde jeg varmen igen. Ækel kvalme, som jeg fik et skud for. Massive smerter, som jeg fik adskillige hestepiller for, og ved aftenstide kunne jeg endelig sidde halvt op i sengen og få noget mad. Jeg er aldeles mørbanket af kun at kunne ligge på ryggen. Jeg stirrer med vantro på billederne i træningsprogrammet: Løfte benet?! ARGH!

MEN der er fremgang at spore. I dag har jeg kun fået én hestepille, og jeg har været ude af sengen (ikke et ord om, at det burde jeg have været i går, vel? grin) og på toilet selv. Jeg har lidt mindre ondt i dag. Jeg ligger på en tosengsstue, maden er udmærket, servicen fortrinlig og folk er flinke.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha