Mandag: Oksekødsfrikadeller (hakket okse, peberfrugt i små stykker, lidt revet ost og et øg) og knuste kartofler (inspireret af Klidmoster), som kogte kartofler banket flade på bagepapir, penslet med olie/eddike, drysset med salt og peber og 20-25 min. i ovnen ved ca. 225 grader.

Tirsdag: Spaghetti med kødsovs og grønne bønner. De grønne bønner kom til dengang, hvor vi indførte “grøntsager til alle aftensmåltider”, og det endte så med bønner, fordi vi simpelthen ikke kunne finde på andet. 🙂

Onsdag: Torskefilet fra fryseren stegt på panden. Bulgursalat af fuldkornsbulgur, rød og grøn peberfrugt, gulerødder, ærter og rødløg og dressing af olie, citron, hvidløg, basilikum, salt og peber.

Torsdag: Kylling Kelly – en klassiker her i huset.

Fredag: Kyllingefrikadeller fra fryseren med ovnkartofler og tomatsalat og en sjat tomat-kokos-sovs fra fryseren.

Lørdag: Uh, den omgang “hvad kan jeg finde i køleskabet”. Olie + ½ tsk hvidløg + ½ tsk karrypasta og stege lidt. I med en pakke hakket kylling og stege lidt. En rød snackpeber i små strimler i og en revet gulerod og stege lidt. 80 ml kokosmælk og lidt vand og simre lidt. Smag til med salt og peber. Blev spist med ris. Manden var god tilfreds og mente, at det måtte jeg gerne lave igen en anden gang.

Søndag: Det har jeg glemt. Jeg skriver det på, hvis jeg kommer i tanke om det. 🙂

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha