Som det nok er enkelte bekendt, ejer vi en sommerhusgrund i nærheden af Ebeltoft. Vi regner ikke med at bebygge den de næste mange år, men nu vil skæbnen, at vi er blevet tilbudt en togvogn, som lige nu er den ene halvdel af et sommerhus. Så nu skal vi så have fundet ud af, hvad Teknisk forvaltning måtte mene om, at vi sådan henstiller en togvogn på grunden, indtil vi får råd til vand, strøm, septiktank og tilbygninger til vognen. Vi har set billeder af den, og den ser charmerende ud – med træspær og sager. Merete har sommerhus i samme område, og som hun sagde: Hvis I ikke selv ringer til forvaltningen, så er der helt sikkert andre, der gør! Og det ville da være træls at få den flyttet derop med blokvogn for så at finde ud af, at den ikke må stå der.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha