okt 252008
 

Det går fremad dag for dag. Jeg holder mig på 2-3 pamoler på en dag, jeg passer mine øvelser, og jeg bruger kun mine krykker uden for huset, selvom jeg faktisk var ovre hos naboen og låne en cykelpumpe i dag uden at have krykker med. (Det var så ikke mig, der skulle ud at cykle…) Men det er godt at fornemme, at selvom der er langt igen, så er målet stadig i sigte. Det er fantastisk at kunne komme rundt uden krykker! Intet mindre.

Jeg har også fået gang i symaskinen. Utroligt, som det har fyldt i mit hoved, at jeg bare så gerne ville i gang – måske, fordi der har været så meget andet, jeg ikke har kunnet. Indtil videre har jeg fået lavet tre julegaver, lavet en prøveopsyning af et mønster, jeg skal bruge til en “pels”jakke, en elefant-/dragehue til Simon, nogle plasticlommer til syblade (som man kan sy af stofstrimler og badeforhæng i klar plastic) og lidt løse småting. Det er ikke så ringe endda. 

Og her et par billeder af ungerne. De har det rigtigt godt for tiden, Pelles udvikling over de seneste måneder er i sandhed bemærkelsesværdig. Som et ud af mange eksempler har vi ikke tidligere kunnet få taget gode billeder af ham, fordi han ikke ville have det. Her er så et godt eksempel på det modsatte. grin  Simon er kommet lidt væk fra sit hysteriske toårig-trip, så ham har vi meget fornøjelse af. Ordene vælter ud af dem begge, og de har virkelig skruet op for fælles-balladen, så vi næsten ikke kan tænke i al den larm. Oh well. grin

image image

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha